En embedsmand i det irakiske undervisningsministerium er skudt ned og dræbt i Bagdad i det andet attentat mod irakiske topembedsmænd på blot to dage. Den 63-årige Kamal al-Jarrah, der var generaldirektør for undervisningsministeriets kulturelle forbindelser, blev angrebet af attentatmænd, da han forlod sit hus i det vestlige Bagdad søndag morgen. Døde på hospitalet Han døde senere på hospitalet, siger en irakisk regeringstalsmand til det britiske nyhedsbureau, Reuters. Lørdag blev Iraks viceudenrigsminister, Bassam Qubba, dræbt ved et attentat i Bagdad, da han var på vej fra sit hjem til sit kontor i det irakiske udenrigsministerium.
Endnu en irakisk embedsmand myrdet
Lyt til artiklen