Hvor skal Lenin hen?

Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto
Lyt til artiklen

Diskussionen i Rusland om Vladimir Lenins legeme har fået ny næring: Vladimir Sjirinovskij, den højestråbende russiske politiker med de ofte provokerende meninger, vil nu fjerne det balsamerede lig fra mausoleet på Moskvas Røde Plads, hvor det har ligget i 80 år. Og det skal fjernes for altid, ikke bare i et par måneder for at gennemgå den regelmæssige vedligeholdelseskur. Mener Lenin bør begraves Sjirinovskij siger, at Sovjetstatens grundlægger bør begraves og med ham den side af landets historie, som var fyldt med blod og vold. Sjirinovskij har netop fremsat sit forslag i et brev til den administrative ledelse af Kreml, som mausoleet hører ind under. Sjirinovskij, som er leder af Ruslands Liberal-Demokratiske Parti, LDPR, og næstformand for parlamentets underhus, Dumaen, søger også Kreml om lov til at mødes med sine partifæller i mausoleet. Mødet skal være en slags gravøl, og man skal drøfte »flytningen af legemet af verdensproletariatets leder«, som LDPR selv vil stå for. Det skal ske om natten, understreger Sjirinovskij, men forklarer ikke hvorfor. Kremls reaktion kendes endnu ikke. Ideen om at begrave Lenin (1870-1924) støttes varmt af Aleksandr Jakovlev, som er formand for den statslige komite til rehabilitering af ofrene for politiske repressalier. Terror mod millioner af uskyldige sovjetborgere forbindes oftest med Josef Stalin, men Jakovlev siger, at det var Lenin, som »forvandlede hele landet til en straffelejr«. Og han mener, at man burde have lukket mausoleet allerede for 15 år siden, da 'Hvad med Lenin-debatten' begyndte under Mikhail Gorbatjovs perestrojka. Også den berømte forfatter Fasil Iskander går ind for, at Lenin skal bisættes. Kommunisterne er imod Men kommunisterne er stærkt imod ideen. Deres leder, Gennadij Sjuganov, hævder, at Lenin fortsat er »det største menneske på vores planet«, og at mange af hans ideer stadig er aktuelle. En del almindelige russere vil nok være imod. En ny meningsmåling viser, at ni procent af dem betragter Lenin som den tredjevigtigste statsleder i landet siden 1917. På andenpladsen er kommunistchefen i 1964-1982, Leonid Bresjnev. Og på en klar førsteplads kommer præsident Vladimir Putin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her