Nye EU-lande gad ikke stemme

Valget til EU-parlamentet har ikke været det store sus i de nye EU-lande. Valgdeltagelsen er gjort op til 26,4 pct., hvilket talsmand i parlamentet, David Harley, betegner som 'ynkeligt'. Bundrekord i nye lande Valget var med sine 350 mio. stemmeberettigede vælgere i 25 medlemslande en af de største valghandlinger i verden. Og otte af de nye EU-lande i central- og Østeuropa, som kom med i fællesskabet 1. maj, stod for den laveste valgdeltagelse. Iagttagere bemærker, at de nye landes vælgersvigt er usædvanligt. Tidligere har nye lande i EU markeret sig med en meget mere entusiastisk tilgang til afstemninger end i de 'gamle' EU-lande. Manglende mobilisering Pat Cox, den afgående irske formand for parlamentet, konstaterer, at 'Europa har været for fraværende fra afstemningerne i øst og i vest', men han siger også, at de nye lande til gengæld mobiliserede store vælgermasser, da der skulle stemmes om en evt. tilslutning til EU. »Der har ikke været en tilsvarende mobilisering i år. Jeg tror en masse mennesker har tænkt, 'det stemte vi om sidste år, hvorfor spørger I os nu igen'«, siger Pat Cox. Under 17 pct. af slovakkerne stemte I Polen, det største af de nye EU-lande, lå stemmeprocenten lige under 20 pct. - og det regerende parti - der for tid siden har fået en ny leder - fik blot ni pct. af stemmerne. Lavest var valgdeltagelsen i Slovakiet, hvor færre end 17 pct. gad stemme. Den største valgdeltagelse skal dog også findes i et af de nye EU-lande. 80 pct. af indbyggerne på Middelhavsøen Malta har været ved stemmeurnerne, viser de seneste resultater.