Et moderat jordskælv har ramt det nordvestlige Tyrkiet, oplyser tyrkiske seismologer. Skælvet er målt til 5,1 på Richter-skalaen og havde sit epicenter i Sarosgolfen i Marmara Havet tæt ved byen Canakkale. Ingen tilskadekomne Ingen er ifølge de første rapporter kommet til skade ved skælvet, og der rapporteres heller ikke om ødelæggelser. Tyrkiet oplever nærmest dagligt mindre jordrystelser. To alvorlige jordskælv kostede for fem år siden 18.000 personer livet og medførte omfattende materielle skader i det nordvestlige hjørne af landet.
Tyrkiet ramt af mindre jordskælv
Lyt til artiklen