11 kinesiske bygningsarbejdere er blevet dræbt i det nordøstlige Afghanistan, da op mod 20 bevæbnede personer angreb den bygning, hvor arbejderne boede. De bevæbnede personer trængte ind på et område, der ligger nær byen Kunduz, og åbnede ild mod kineserne. Kinas ambassade i Afghanistan kalder det et »terrorangreb«, og en embedsmand oplyser, at op mod seks kinesere blev såret ved angrebet, heraf en alvorligt. »11 personer blev dræbt i morges i Kunduz«, sagde embedsmanden, der opgav sit navn som frk. Tant, til det franske nyhedsbureau AFP. Det var torsdag morgen uklart, hvad der var årsag til angrebet, eller hvem der stod bag.
11 kinesere dræbt ved angreb i Afghanistan
Lyt til artiklen