Præsidenten i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo), Joseph Kabila, viste sig i dag på den statskontrollerede tv-station og meddelte, at et kupforsøg er blevet afværget, og at snesevis af kupmagere er blevet anholdt. Iklædt militæruniform sagde Kabila i sin første tale til nationen efter kupforsøget natten til fredag, at kupmagernes leder major Eric Lenge fra præsidentgarden fortsat er på fri fod. Det er frafaldne medlemmer af præsidentens garde, som forsøgte at besætte statsradioen som et led i et militærkup. Eric Lengue sagde i radioen nogle timer efter midnat, at den siddende regering ikke har gjort sit arbejde godt nok og er blevet suspenderet. Oprørerne indtog senere på natten det nationale elselskabs bygning og lukkede for strømmen i Kinshasa i tre timer. Fredagens kupforsøg kommer to dage efter, at DRCongos hær generobrede den østlige by Bukavu nær grænsen til Rwanda efter, at den i en uge havde været kontrolleret af oprørske soldater. Reuters beretter, at flere eksplosioner og skyderi blev hørt i hovedstaden Kinshasa. I marts måned forsøgte veteraner fra præsidentgarden angiveligt et lignende kupforsøg i DR Congo, tidligere kendt som Zaire. Kabila kom til magten i DRCongo efter, at hans fader Laurent Kabila blev myrdet i januar 2001 af et medlem af præsidentgarden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce