Mens kirurgerne kæmpede for at redde den svenske udenrigsminister Anna Lindhs liv, var der forberedelser i gang for at evakuere hele sygehuset efter en en bombetrussel. Det fremgår ifølge Dagens Nyheter af den rapport, som Krisberedskapsmyndigheten (KBM) om kort tid offentliggør. Trussel per telefon Bombetruslen kom i form af en telefonopringning, hedder det i rapporten, som er udarbejdet af tre forskere, som har set nærmere på den måde, beredskabet fungerede omkring drabet på udenrigsministeren. Til rapporten har forskerne interviewet en lang række personer, som var direkte involveret i forbindelse med drabet og beredskabet efter bombetruslen. Sygehusets katastrofegruppe trådte sammen, og mens polifolk blev kaldt ind for at undersøge bombetruslen, blev en evakuering af sygehuset forberedt. Efter en halv time viste det sig dog, at bombetruslen var falsk. Fungerede bedre end ved Estonias forlis Larsåke Larsson, som er docent i medie- og kommunikationsvidenskab ved Örebro Universitet, siger til Dagens Nyheter, at de centrale aktører i regering og ministerium handlede helt korrekt i forbindelse med drabet, på trods af, at den, der var stukket ned, var en person, der var tæt på dem. Rapporten sammenligner forløbet omkring færgen Estonias forlis, og denne gang var krisehåndteringen bedre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























