USA trækker 12.500 soldater ud af Sydkorea

Lyt til artiklen

USA planlægger at trække en tredjedel af sine soldater ud af Sydkorea i perioden frem til udgangen af 2006. Det har amerikanske embedsmænd fortalt deres sydkoreanske kolleger før et møde om troppernes fremtid, skriver flere medier. Selv om Nordkoreas hær på over en million soldater er langt større end de 37.500 amerikanske soldater på den anden side af grænsen, så har det ifølge iagttagere en symbolsk betydning, at USA trækker 12.500 soldater væk fra området. 3.600 flyttes til Irak Reduktionen indebærer 3.600 tropper, der allerede har fået at vide, at de skal til Irak for at indgå i den multinationale styrke efter magtoverdragelsen 30. juni. Sydkoreanske medier har udtrykt frygt for, at troppebevægelserne vil svække landets sikkerhed. Landets præsident Roh Moo-hyun - der er ivrig fortaler for mere uafhængighed af amerikanske soldater - har forsøgt at dæmpe den frygt. USA's regering fastholder også, at tilbagetrækningen ikke vil ændre i styrkeforholdet mellem Nord- og Sydkorea. Sydkorea har 690.000 soldater. Flytningen af soldaterne ventes at frigive penge til at forbedre infrastrukturen i området. Nordkoreansk artilleri kan nå amerikanske soldater Mødet mellem repræsentanter fra Sydkorea og USA drejer sig om at omorganisere de amerikanske tropper. Halvdelen af de 37.500 soldater befinder sig i øjeblikket nord for hovedstaden Seoul som en konsekvens af Koreakrigen i perioden 1950-53. Deres fremskudte position betyder ifølge BBC, at nordkoreansk artilleri kan nå dem. Amerikanske embedsmænd siger derfor, at en tilbagetrækning er strategisk fornuftig. USA's militær vil også flytte hovedkvarteret, der ligger i et dyrt kvarter i Seoul.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her