Rusland har ophævet forbudet mod import af kød fra EU indtil 1. oktober, oplyser det russiske landbrugsministerium. Det sker, efter at de russiske myndigheder fredag i sidste uge gik med til at ophæve et midlertidigt stop for import af kød fra EU, efter at parterne var blevet enige om senest til september at udarbejde nye veterinære sikkerhedscertifikater. Rusland indførte importforbudet onsdag, da EU ikke opfyldte et russisk krav om fælles veterinære sikkerhedscertifikater for kød inden 1. juni.
Rusland åbner for kødimport fra EU
Lyt til artiklen