Mindst ni personer er blevet dræbt og mindst 25 er blevet såret, da en kraftig bilbombe eksploderede i centrum af den nordirakiske by Mosul. De første meldinger lød på, at ti personer blev dræbt, mens 100 skulle være blevet kvæstet. Men amerikanske militærkilder, siger nu, at de første tabstal var et overslag. Bomben var skjult i en taxa, og det amerikanske militær formoder, at der er tale om en selvmordsaktion. Angrebet kan have været et attentat på byens borgmester Salem al-Hadj Isa. Bomben eksploderede ved borgmesterkontoret netop som Salem al-Hadj Isa passerede stedet i en konvoj. Borgmesteren slap dog uskadt, men flere af hans vagter blev kvæstet, skriver Reuters. De tre dræbte var civile, der passerede borgmesterens kontor. Blandt de sårede er en højtstående politiofficer. Mosul er Iraks tredjestørste by har været plaget af flere voldelige angreb, selvmordsbomber og attentater mod de irakiske myndigheder. Polakker dræbt under minerydning Tidligere i dag blev en amerikansk soldat dræbt og tre andre såret af en bilbombe uden for USA's militærbase i byen Baquba i det nordøstlige Irak, oplyser en militær talsmand. »Bilbomben blev bragt til sprængning ved indgangen til basen, hvor mange irakere samles for at gå på arbejde«, fortæller et vidne. Samtidig oplyser en polsk militær embedsmand, at fem soldater fra den amerikansk-ledede koalition er blevet dræbt, mens de var i færd med at rydde miner i den polsk-ledede besættelseszone i Irak. De dræbte er to polakker, to slovakker og en lette. Flere andre soldater blev såret under minerydningsoperationen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























