Det amerikanske senat har vedtaget en ekstraordinær bevilling på 25 mia. dollar (Over 150 mia. kr.) til militærets operationer i Irak og Afghanistan. Det var præsident George Bush, der havde bedt om pengene til at dække militærets udgifter, der er steget på grund af det amerikanske militærs problemer med oprørere i begge lande. Alene i Irak bruger militæret omkring fem mia. dollar om måneden. De 25 mia. dollar skal lægges oven i det militærbudget for 2005 på 392,1 mia. dollar, som senatet i øjeblikket drøfter.
USA afsætter 150 milliarder ekstra til krig
Lyt til artiklen