Amnesty kritiserer Tyrkiet for at acceptere vold mod kvinder

Lyt til artiklen

Amnesty International har rettet en hård kritik mod Tyrkiets regering og landets retsvæsen for deres manglende indgribende over for vold mod kvinder. I sin seneste rapport siger menneskerettighedsorganisationen, at op mod halvdelen af kvinderne i Tyrkiet har været ofre for vold. Amnesty siger, at forandringer er blevet gennemført i landets retssystem, men at der findes chokerende mangler i opretholdelsen af dem. Tyrkiet venter på EU's beslutning om en dato for, hvornår Ankara kan indlede optagelsesforhandlinger med Bruxelles. Der var ikke umiddelbart nogle officielle tyrkiske reaktioner på kritikken fra Amnesty International. »Vold mod kvinder er bredt tolereret og bliver endda støttet af ledere i lokale samfund og på højeste regeringsniveau«, hedder det i rapporten. Det tyrkiske politi kritiseres for ikke at efterforske anmeldelser af vold, ligesom domstolene kritiseres for at give kvinder skylden i retssager, hvor de har anmeldt en mand for at have begået overgreb mod dem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her