Klonet ko immun over for kogalskab

Japanske og amerikanske forskere har klonet en ko, der er immun over for kogalskab. -Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Japanske og amerikanske forskere har klonet en ko, der er immun over for kogalskab. -Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Et enkelt tilfælde af den frygtede kogalskab, kan få myndighederne til at slå en hel besætning ned. Men nu har amerikanske og japanske forskere klonet en ko, som er resistent over for kogalskab. Det skriver Reuters. Superkoen er endnu et foster, som ikke er i besiddelse af de såkaldte prioner, der ellers findes naturligt i ko-kroppen. Prioner er en defekt udgave af proteiner, der formerer sig og til sidst nedbryder hjernevævet. Større sikkerhed ved medicin Det bliver dog ikke fødevareindustrien, der får glæde af de immune køer, men derimod medicinalindustrien. Blod og mælk fra koen skal bruges til medicin til behandling af lungebetændelse, hepatitis C og gigt. Selv om blod og mælk godt kan bruges fra kvæg, der er smittet med kogalskab, foretrækker forskerne superkoen, da forbrugerne vil føle sig mere sikre ved medicinen. Bag kloningen står forskere fra Japans næststørste bryggeri, Kirin, og det amerikanske biotek-firma Hermatech. Et voksende marked Kirin og Hermatech har planer om at avle flere køer, der er immune over for kogalskab. En talsmand fra Kirin forudser, at markedet for den slags medicin koen skal levere, vil vokse de kommende år. De seneste år er dette markedet anslået til en omsætning på 173 millioner dollar. Det klonede foster er blevet transplanteret ind i en ko, som forventes at føde i begyndelsen af næste år. I USA og Sydkorea betragter man fremavl af kogalskabsfrie køer til fødevareindustrien som for omkostningsfuldt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her