Vicepræsident Cheney i knibe i oliesag

Vicepræsident Cheneys gamle venner i Halliburton fik en kontrakt til en værdi af 40 mia. kr. i Irak. - Foto: AP
Vicepræsident Cheneys gamle venner i Halliburton fik en kontrakt til en værdi af 40 mia. kr. i Irak. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Dick Cheney var administrerende direktør for olieserviceleverandøren Halliburton, indtil han blev udpeget til vicepræsident for USA i november 2000. Men i en e-mail fra 5. marts 2003, som blev offentliggjort i weekenden i Time Magazine, citeres en højtstående embedsmand i forsvarsministeriet for, at aftalen er »betinget af, at Det Hvide Hus bliver informeret i morgen«. »Vi forventer ingen problemer, idet beslutningen er blevet koordineret med vicepræsidentens kontor«, hedder det i e-mailen. Kontrakt til 40 mia. kr. Tre dage senere fik Halliburtons datterselskab KBR kontrakten, som ifølge hærens ingeniørkorps' hjemmeside har en værdi af 7 milliarder dollar (ca. 40 milliarder kroner). I første omgang bestod kontrakten alene i at slukke oliebrande. Senere blev den udvidet til at omfatte transport af brændstof til Irak, hvilket førte til anklager fra forsvarsministeriets revisor om, at KBR havde skrevet for meget på regningen til regeringen. En bagatel I tirsdags bagatelliserede embedsmænd fra vicepræsidentens kontor og fra forsvarsministeriet e-mailen. De sagde, at ordet »koordinere« blot henviste til en offentliggørelse af aftalen, som havde været undervejs i månedsvis. »Vicepræsident Cheney og hans stab har intet som helst haft at gøre med regeringens beslutninger om tildeling af kontrakter, siden han forlod forretningsverdenen for at stille op som vicepræsident«, sagde Cheneys talsmand Kevin Kellems. Cheney var administrerende direktør for Halliburton fra 1995 til 2000. Pentagon: Cheney spillede ingen rolle Forsvarsministeriets ledende talsmand, Lawrence DiRita sagde, at vicepræsidentens kontor fra efteråret 2002 deltog i diskussioner med de andre kontorer om det mulige behov for en sådan kontrakt. Men DiRita sagde, at Cheneys kontor ikke havde spillet nogen rolle i beslutningen om tildelingen af kontrakten. Han beskrev brugen af ordet »koordinere« i e-mailen som en »fællesbetegnelse«, der betød at »det var på tide, at kontrakten blev udfærdiget«. Demokrater i den amerikanske kongres hævdede denne uge, at ordet »koordineret« tydede på, at Cheneys kontor faktisk havde spillet en rolle i beslutningen om at tildele KBR kontrakten tre dage senere. E-mailens forfatter, Stephen Browning, regional topchef i hærens ingeniørkorps i San Francisco, sagde fredag, at han skrev e-mailen til nogle kolleger kort efter, at han og den pensionerede generalløjtnant Jay Garner havde holdt møde med Douglas Feith om planer om at frigive kontrakten med Halliburtons datterselskab KBR til offentliggørelse. Kontakt til Cheneys selskab 'af høflighed' Browning, som havde fået tilladelse til at diskutere e-mailen offentligt, sagde fredag, at han brugte ordet »koordineret«, fordi Feith på mødet havde sagt, at hans kontor som en høflig gestus havde kontaktet Cheneys kontor for at lade dem vide, at kontrakten var blevet tildelt. Ifølge Browning havde Feith gjort det klart, at forsvarsministeriet var bekymret for, at det kunne virke, som om Cheneys havde lagt sit lod i vægtskålen til fordel for sit tidligere selskab. Oversættelse fra Washington Post: Sara Høyrup

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her