Der mødte de saudiarabiske specialstyrker et sandt blodbad, da de tidligt søndag morgen stormede beboelseskomplekset Oasis i byen Khobar, hvor en gruppe militante muslimer havde forskanset sig med omkring 50 gidsler. Redningsaktionen satte et punktum for den mere end 24 timer lange gidseltagning. Det blodige slutresultat var 22 dræbte civile og 25 kvæstede, hvoraf de fleste var udlændinge. Samtidig lykkedes det for tre af de fire formodede attentatmænd at stikke af fra gerningsstedet. Formålet med aktionen var angiveligt at skræmme udlændingene ud af Saudi-Arabien. Udlændinge blev henrettet Blandt de dræbte er en svensker, en italiener, en brite, en amerikaner, en ægypter, en sydafrikaner, to sri lankanere, tre filippinere, tre saudiarabere og otte indere, oplyser det saudiarabiske indenrigsministerium ifølge flere nyhedsbureauer. Derudover er der meldinger om, at flere af de saudiarabiske specialsoldater blev dræbt ved aktionen. Meget tyder på at de dræbte blev udsat for en veritabel henrettelse inden, de saudiarabiske specialstyrker slog til. En kilde oplyser til det franske nyhedsbureau AFP, at ni af gidslerne fik skåret halsen over, og den saudiarabiske ambassadør i USA udtalte at redningsaktionen var nødvendig fordi gidseltagerne var begyndt at gøre »onde ting« ved fangerne. Danskere med lav profil Andre kilder fortæller, at de formodede al-Qaeda terrorister målrettet gik efter kristne. I en erklæring offentliggjort på en hjemmeside, der menes at have forbindelse til al-Qaeda netværket, tager en celle der kalder sig 'al-Qaeda på den Arabiske Halvø' skylden for aktionen. Af erklæringen fremgår det også, at gidslerne blev »slagtet«. Ifølge den danske ambassadør i Saudi-Arabien opholder, der sig omkring 20 danskere i oliebyen Khobar, men ingen af dem var i fare ved angrebet. »Vi opfordrer alle til udvise største agtpågivenhed og holde en lav profil«, siger ambassadør Sven Erik Norberg til DR.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























