Bombe dræber 16 i pakistansk moské

Foto: AP
Foto: AP
Lyt til artiklen

En bombesprængning under aftenbønnen i en shiamuslimsk moské i Pakistans voldsplagede havneby Karachi kostede mandag mindst 16 mennesker livet. Bombesprængningen kommer efter, at en fremtrædende sunnimuslimsk retslærd blev dræbt af skud i byen dagen forinden. Læger siger, at de har talt mindst 16 dræbte, og at yderligere 55 mennesker blev bragt til behandling med kvæstelser. Vrede efter bombeangreb Grædende mænd og kvinder søgte i mørket efter slægtninge i ruinerne under den ødelagte moské i den centrale del af byen, der ofte har været ramme om rivaliserende opgør mellem shiamuslimer og sunnimuslimer. Uden for moskéen var vreden da også til at føle på, da en rasende menneskemængde satte ild til biler og forhindrede politi i at nå frem til moskéen. Kun ambulancer fik lov til at komme igen for at bringe de døde og kvæstede væk. Musharraf vil slå hårdt ned En talsmand for Pakistans regering sagde til tv-stationen Geo, at præsident Pervez Musharraf planlægger at tage hårde midler i brug for at genoprette ro og orden i millionbyen. »Jeg vil slå hårdt til. Det er den anden episode inden for kun 24 timer efter drabet på mufti Shamzai«, citerer informationsminister sheik Rashid Ahmed Musharraf for at sige. Ved en anden bombesprængning i Karachi den 7. maj blev 24 mennesker dræbt og 125 andre kvæstet. Også den gang gik det ud over en shiamuslimsk moské.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her