USA stopper angreb i Najaf

Imam Moqtada al-Sadr er fortsat eftersøgt. - Foto: AP
Imam Moqtada al-Sadr er fortsat eftersøgt. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Amerikanske soldater har stoppet alle angreb på imam Moqtada al-Sadrs shiamuslimske milits i Najaf. Besættelsesmagten vil gradvist overlade ansvaret for den hellige by til irakisk politi, siger Dan Senor, talsmand for den amerikansk-ledede koalition i Irak. Siden april har amerikanske soldater og medlemmer af militsen været i voldsomme kampe i byen. Flere hundrede er blevet dræbt. En talsmand for Moqtada al-Sadr sagde tidligere onsdag, at militsen var parat til at trække sig ud af byen. »Så snart de irakiske sikkerhedsstyrker har overtaget ansvaret for sikkerheden samt genoprettet så og orden, vil koalitionens soldater trække sig tilbage til deres baser uden for Najaf. Vi beholder dog vores folk i koalitionens kontorer i byen, på rådhuset og politistationerne«, siger Dan Senor. Kampe ved helligdomme De amerikanske soldater forbeholder sig ret til at besvare ilden, hvis de shiamuslimske oprørere angriber dem inden tilbagetrækningen, siger Dan Senor. Kampene i Najaf er foregået ved nogle af de største shiamuslimske helligdomme - deriblandt den enorme gravplads i byen. Shiamuslimske gejstlige har kritiseret USA for at skænde helligdommene med deres angreb. Den amerikanske hær har svaret, at soldaterne vil angribe oprørerne, ligegyldigt hvor de befinder sig. Moqtada al-Sadr er eftersøgt af koalitionen for drab på en shiamuslimsk præst i Irak og for at opildne til angreb på koalitionens soldater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her