Den pædofilimistænkte belgier Marc Dutroux skal dømmes for bortførelse, voldtægt og drab. Det sagde anklager Michel Bourlet, da han afsluttede sin procedure. Den tre måneder lange og meget omtalte retssag mod Dutroux i Arlon i Belgien lakker mod enden. Anklager: Skyldig i 250 anklagepunkter I sin afsluttende procedure hævdede anklager Bourlet, at det står klart, at Dutroux og hans tre medtiltalte har gjort sig skyldig i samtlige 250 anklagepunkter. De omfatter bortførelse af seks unge piger i årene 1995 og 1996, gentagne voldtægter og drab. Fire af de seks vendte aldrig tilbage. De yngste, Melissa og Julie, var begge otte år, da de forsvandt. De formodes at være sultet ihjel, mens de var indespærret i en kældercelle i Dutrouxs hus i Charleroi, syd for Bruxelles. Mægter drab Dutroux nægter drab og medvirken til to af bortførelserne. Han har antydet, at de seks piger blev bortført for at blive udnyttet af et pædofilnetværk. Anklageren brugte i sin procedure ikke mange kræfter på den slags mistanker. Dutroux blev udpeget som hjernen bag forbrydelserne. Bourlet viste heller ingen nåde over for de tre medtiltalte. Dutrouxs ekskone Michelle Martin har under retssagen fremstillet sig selv som et offer for mandens manipulationer. Anklageren påpegede dog, at hun ikke bare gav de indespærerde piger mad, men også deltog i forberedelserne til forbrydelsen. Blandt andet var det hende, der malede det lille fangehul, som Dutroux havde indrettet i kælderen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.