Nixon for beruset til politisk telefonsamtale

Det er udskrifter af samtaler mellem den tidligere amerikanske præsident Nixon (th) og hans rådgiver og tidligere udenrigsminister, Henry Kissinger (i midten), der er blevet offentliggjort. - Arkivfoto: AP
Det er udskrifter af samtaler mellem den tidligere amerikanske præsident Nixon (th) og hans rådgiver og tidligere udenrigsminister, Henry Kissinger (i midten), der er blevet offentliggjort. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Under Den Kolde Krig klarede de vestlige stormagter, USA og Storbritannien, mange politiske knaster i telefonen. Men da den britiske premierminister Edward Heath i oktober 1973 ringede til den amerikanske præsident Richard Nixon for at diskutere Yom Kippur-krigen i Mellemøsten, var det forgæves. Krigen var på sit højeste, og den begyndte at inddrage stormagterne på hver sin side af Den Kolde Krig. Nixon var tilsyneladende for beruset til at svare på opkaldet fra Storbritannien, skriver BBC Online. Det fremgår af udskrifter fra præsidentens nærmeste rådgiver, Henry Kissinger, som netop er blevet gjort tilgængelige for offentligheden. Nixon beruset »Kan vi sige nej til dem?«, spørger Henry Kissinger sin assistent og forklarer: »Da jeg talte med præsidenten, var han beruset«. Assistenten forslår at svare den britiske premierminister, at præsident Nixon ikke er til stede. Af båndudskrifterne fremgår det således, at assistenten svarer den britiske premierminister, at Nixon først vil være til stede næste morgen, men at Kissinger kan træffes samme aften. Glæde over blodigt kup Mere end 20.000 sider beskriver flere diskussioner under en presset tid i Det Hvide Hus i 1970'erne. Udskrifterne har været tilbageholdt i tre årtier, og de beskriver blandt andet glæde hos Nixon og Kissinger over det blodige kup, der væltede den chilenske, marxistiske leder, Salvador Allende. Kissinger fortæller Nixon, at han overvejer at gå til sæsonåbningen i amerikansk fodbold med Washington Redskins, hvorefter han fryder sig over kuppet mod Allende. De to toppolitikere diskuterer også, hvor vidt det vil være muligt at tilbageholde billeder fra krigen i Vietnam, der viser dræbte i My Lai-massakren. De enes dog om, at det vil være umuligt at skjule billederne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her