Kraftigt jordskælv ryster Iran

Lyt til artiklen

Mindst 28 mennesker blev dræbt, da et jordskælv rystede det nordlige Iran i området i Qazvinprovinsen ved Det Kaspiske Hav. Over 80 landsbyer blev beskadiget, nogle af dem helt ødelagt Amerikanske geologer har målt skælvet til 6.2 på Richterskalaen. Ifølge Reuters kunne jordskælvet mærkes 70 kilometer væk i den iranske hovedstad Teheran, hvor der er meldinger om knuste vinduer og panik. Ifølge guvernøren i Qazvinprovinsen, Massoud Emami, er vejene til nogle af landsbyerne blokeret. Militæret er blevet mobiliseret for at hjælpe. Ikke et nyt Bam 26. december blev byen Bam i det sydlige Iran ramt af et voldsomt jordskælv på 6.7 på Richterskalaen, der dræbte mere end 20.000 mennesker og forvandlede 70-80 procent af provinsbyens huse til støv. Siden da har internationale nødhjælpsarbejdere været i området for at hjælpe med genopbygningen. Men Iran's Vicepræsident Mohammad Ali Abtahi siger, at Iran ikke forbereder sig selv på dødstal i tusindvis efter dagens jordskælv. Også en talsmand for Irans indenrigsminister nedtoner ødelæggelserne efter jordskælvet. »Vi har ikke fået bekræftet dødstallet, men vi ved, at det ikke er særlig stort, og at skaderne er ubetydelige«, siger talsmanden ifølge Reuters.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her