Gennembrud om ny EU-forfatning

I december fik Polen og Spanien et EU-topmøde til at bryde sammen på grund af deres stædighed. Mandag var de to lande blevet mere medgørlige, da EU's udenrigsministre mødtes i Bruxelles for at diskutere det selv samme emne, som udløste krisen. For første gang kunne de 25 lande blive enige om hvilke principper, der skal gælde, når fremtidens fællesskab skal træffe beslutninger i ministerrådet. Dobbelt flertal Dermed er en af de største knaster i forhandlingerne om en kommende EU-forfatning efter alt at dømme ryddet af vejen. Der er tale om det såkaldte 'dobbelte flertal', der både kræver et flertal af lande og et flertal af indbyggere, for at ministrene kan vedtage ny lovgivning gældende for alle EU-borgere. »Dobbelt flertal som princip ser ud til at være accepteret af alle. Både Spanien og Polen har bevæget sig, siden forhandlingerne brød sammen i december«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller efter mødet. Spanien og Polen har til det sidste kæmpet for at bevare Nice-traktatens indviklede fordeling af stemmevægte i ministerrådet, fordi det giver dem lige så meget magt som Tyskland til trods for, at de to lande har langt færre indbyggere. Men regeringsskifter i både Spanien og Polen har fået de to lande på andre tanker i forhold til EU. Forholdstallet Med den polske og spanske indrømmelse står nu tilbage diskussionen om, hvordan det dobbelte flertal skal stykkes sammen. For det ender næppe med, at der blot skal være flertal i almindelig forstand. I øjeblikket fyger det gennem luften med tal. Skal der for eksempel 50 procent af landene og 60 procent af indbyggerne til, for at en beslutning kan vedtages. Eller skal procentsatserne hellere være 55 og 55. En dråbe i havet Det er overladt til matematikere at finde ud af hvilke lande, der får fordel af hvilke procentsatser. Men det står klart, at de store lande ønsker høje procentsatser for indbyggertallet, for så skal de kun finde sammen med nogle få allierede for at blokere for fremtidige beslutninger. Fra dansk side er man mere optaget af, at det bliver så enkelt som muligt, fordi de fem millioner mennesker alligevel ikke tæller meget i det store billede. »Vi ønsker en så lille afstand mellem de to tal som muligt, så der bliver ligevægt mellem stater og borgere. Det er det mest logiske og det, der er lettest at forstå«, sagde Per Stig Møller. Gud må vente Et af de andre emner, som udenrigsministrene fik lejlighed til at diskutere på det hasteindkaldte møde i går, var spørgsmålet om at få skrevet de kristne værdier ind i forfatningen. Det har længe været et stort ønske fra de meget katolske lande Polen og Italien. Forud for mødet havde de to allieret sig med Litauen, Malta, Portugal, Tjekkiet og Slovakiet. I et fælles brev til det irske formandskab krævede de syv lande at få genoptaget diskussionen om kristendom i forfatningen. Ifølge udenrigsministeren blev der ikke brugt meget tid på at diskutere selve brevet. I stedet fremlagde det irske formandskab tre modeller, hvor den ene går på helt at stryge afsnittet om de kristne værdier, som i den foreløbige tekst er skrevet ind i forordet. »Vi kan støtte alle tre forslag. Det er da absurd, hvis præamblen (forordet, red.) skal give anledning til store diskussioner«, sagde den danske udenrigsminister. Tilfreds med stemningen Han var så tilfreds med den stemning, der var omkring mødebordet i går, at han anser det for en form sag at få en endelig aftale om forfatningen i hus på et topmøde 17.-18. juni. »Vi er meget tæt på, at den her kan plukkes. Men hvis nogle graver sig ned, kan det selvfølgelig blive svært«, sagde Per Stig Møller. Umiddelbart før topmødet i juni mødes han med de øvrige udenrigsministre for at få det sidste på plads.