Dødstallet stiger i Caribien

Regeringen har sendt flere redningshold med ekstra tropper og 25 ambulancer afsted fra hovedstaden Santo Domingo. - Foto: AP
Regeringen har sendt flere redningshold med ekstra tropper og 25 ambulancer afsted fra hovedstaden Santo Domingo. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst 502 mennesker er omkommet under oversvømmelser i de to caribiske stater Haiti og Den Dominikanske Republik, oplyser myndighederne. To ugers uvejr har oversvømmet hundredvis af hjem, gjort veje ufremkommelige og skåret strømforsyninger over. På den caribiske ø Histaniola er grænseområderne mellem Haiti og den dominikanske by Jimani hårdest ramt. Omkring 358 personer er døde i Haiti, mens 144 andre er fundet omkommet i Den Dominikanske Republik. To floder gik over deres bredder I Jimani, der ligger tæt på grænsen til Haiti, gik to floder over deres bredder. Mindst 200 huse er oversvømmet, og hele familier er, ifølge et parlamentsmedlem fra Jimani, blevet skyllet væk af vandstrømmene. Slægtninge til de savnede gravede ifølge BBC Online febrilsk i mudderet og gennemsøgte det midlertidige lighus på byens hospital. »De har fundet min datter. Nu må jeg se, om jeg har noget familie tilbage«, sagde en oprørt kvinde uden for lighuset til nyhedsbureauet AP. Hæren og luftvåbnet leder efter overlevende Både luftvåbnet og hæren er blevet sat ind for at søge efter overlevende - men under uhyrlige forhold, eftersom uvejret fortsætter og flere storme er på vej. Regeringen har sendt flere redningshold med ekstra tropper og 25 ambulancer afsted fra hovedstaden Santo Domingo. Regnen har også ramt øen Puerto Rico samt dele af USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her