Besættelsen af Irak har været en fordel for terrornetværket al-Qaeda. Det skriver det Internationale Institut for strategiske studier i London i deres årlige rapport. Den indflydelsesrige tænketank konkluderer, at krigen har hjulpet netværket med at rekruttere nye medlemmer. På den måde har det rekonstrueret sig selv efter at have mistet sin afghanske base i slutningen af 2001. Krigen i Irak skal også have fået al-Qaeda til at fokusere sin energi og sine ressourcer, alt imens den har splittet USA og de store europæiske lande. Vil benytte masseødelæggelsesvåben Rapporten peger på, at Osama Bin Ladens tilhængere har indstillet deres sigtekorn på at ramme USA og deres tætte allierede. Ideelt set ved at benytte masseødelæggelsesvåben. Et forsigtigt bud lyder på, at al-Qaeda råder over ikke mindre end 18.000 potentielle operatører, der befinder sig i mere end 60 lande. Tænketanken mener, at de nylige angreb på Spanien, Tyrkiet og Saudi Arabien viser, at netværket er fornyet i sin styrke, og at dets finanser har det godt. For al-Qaeda er de amerikanske styrker i Irak det mest attraktive og ikoniske mål uden for USA, siger rapporten. Den konkluderer, at det vil være et sandt strategisk mareridt for Vesten, hvis Irak bliver et mislykket land eller falder tilbage til at være et diktatur. Bush forstod ikke 11. september »Nøglen til den regionale sikkerhed og stabiliteten i det internationale system er, at USA og deres allierede får ordentligt styr på Irak«, står der. Også det bredere emne om forholdet mellem Islam og Vesten bliver berørt i rapporten. Den påpeger, at Bush ikke fuldt ud forstod, at angrebene den 11. september var en voldelig reaktion på USA's rolle som førerhund. For at vinde hjerter og sind skal Amerika lægge låg på sin ensidighed, råder den.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























