Rapport: Fangemishandling er udbredt

Lyt til artiklen

Meget tyder på, at amerikanske soldaters tortur af irakiske fanger ikke kun har fundet sted i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad. Og torturen i Irak har fundet sted allerede 15. april 2003. Det fremgår ifølge New York Times af en endnu ikke offentliggjort rapport, som det amerikanske militær bestilte, da skandalen om billeder af fangetortur tog fart. Ifølge rapporten efterforskes 37 tilfælde af fangers død, og nogle af tilfældene stammer tilbage fra begyndelsen af krigen i Afghanistan i 2002. Torturen er ifølge rapporten foretaget af menige soldater i tjeneste for en efterretningsenhed fra Fort Bragg i North Carolina og en militærpolitienhed fra Ohio. Undlod obduktioner I flere af tilfældene, hvor fanger døde i amerikansk varetægt, er der ikke iværksat obduktioner. Foruden et tilfælde i Afghanistan og Irak undersøges et tilfælde i Samarra nord for Bagdad, hvor flere fanger fik hevet hår af og blev forhindret i at trække vejret for at få informationer ud af ham. Det foregik over en periode på ti uger i 2003. Rapporten dokumenterer også et tilfælde, hvor en kvindelig fange er blevet seksuelt misbrugt i Abu Ghraib-fængslet i fjor. To soldater kyssede fangen, mens en tredje holdt udkig. Foreløbig er en amerikansk soldat, Jeremy Sivits, idømt et års fængsel for fangemishandling. Seks andre er tiltalt og afventer deres domme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her