Historisk aftale om fred i Sudan

Sudans vicepræsident Ali Osman Mohamed Taha (tv) og oprørsleder John Garang (th) viser den underskrevne protokol frem. - Foto: AP
Sudans vicepræsident Ali Osman Mohamed Taha (tv) og oprørsleder John Garang (th) viser den underskrevne protokol frem. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Sudans regering og den ledende oprørsgruppe i landet har underskrevet en række aftaler, der baner vejen for en fuldstændig fredsaftale, der vil afslutte den længste borgerkrig i Afrika. To millioner personer er døde i konflikten, der brød ud mellem det nordlige og det sydlige Sudan i 1983. Aftalerne dækker ikke konflikten i Darfur regionen i vest. Forhandlinger i to år Forhandlingerne om fred har været i gang i næsten to år, og til det sidste var der frygt for, aftalen ville falde på gulvet. Flere hundrede repræsentanter fra Sudan og Kenya samt udenlandske diplomater blev holdt på pinebænken i timer, før ceremonien gik i gang. Særligt to emner har delt nord og syd i forhandlingerne. Dels hvordan offentlige arbejdspladser skulle fordeles i de to regioner Nuba Mountains og Southern Blue Nile, dels om Nuba Mountains skulle beholde sit navn eller ændre det til Southern Kordofan, som regeringen foretrak. Uenige om magtdeling Parterne har været uenige om, hvordan magten skulle deles i en overgangsadministration, samt hvilken plads religionen skulle have i loven. Der er også blevet underskrevet aftaler om fordeling af landets olierigdomme, etablering af to adskilte økonomier og de to hære indbyrdes forhold. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell hilser udviklingen i Sudan velkommen, og parterne håber at underskrive en endelig fredstraktat i Washington i løbet af næste måned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her