Oberst godkendte tortur med hunde

Washington Post offentliggjorde fredag nye billeder fra Abu Ghraib. - Foto: Washington Post
Washington Post offentliggjorde fredag nye billeder fra Abu Ghraib. - Foto: Washington Post
Lyt til artiklen

Efterretningsofficerer i USA's militær sagde god for, at fængselsbetjente i Abu Ghraib truede irakiske fanger med hunde for at tvinge indrømmelser ud af dem. Det skriver New York Times, der har haft adgang til de interview, hærens efterforskere har gennemført med indsatte og fangevogtere i det berygtede fængsel uden for Bagdad. USA: Fangevogtere handlede på egen hånd Det amerikanske militær har flere gange sagt, at fangevogterne handlede på egen hånd, da de torturerede, ydmygede og truede fanger i fængslet. En militærdomstol fører sager mod syv fangevogtere. Efterretningsofficererne står for selve afhøringerne, mens fængselsbetjentene udelukkende 'forberedte' fangerne på forhør. Og det var i den forbindelse, at oberst Thomas M. Pappas - ifølge vidneudsagn fra fangevogtere - godkendte brugen af bidske schäferhunde. Pappas er chef for den 205. militære efterretningsbrigade, der har gennemført afhøringer i fængslet. Pentagon: Kun general kan godkende de metoder Både Pentagon og embedsmænd i hæren har sagt, at kun den øverstkommanderende general Ricardo S. Sanchez kan udstikke en sådan ordre. Men det fremgår af et notat, som Pappas' enhed udleverede til fængselsbetjentene i Abu Ghraib, at metoder som brug af hunde og fængsling i isolation i visse tilfælde var tilladt uden, at general Sanchez selv godkendte det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her