Undtagelsestilstand i Nigeria

Lyt til artiklen

Omkring 1000 mennesker er blev dræbt i løbet af de sidste to ugers kampe mellem muslimer og kristne. Nigerias Præsident, Olesegun Obasajo, har nu erklæret undtagelsestilstand i landet, og har i dag indsat militære styrker til at kontrollere de voldelige udbrud i centralstaten Plateau, skriver Reuters. Kampene mellem muslimer og kristne begyndte som uoverensstemmelser omkring retten til kvæg og land i Plateau og udviklede sig til en religiøs konflikt, der spredte sig nordpå til landets næststørste by, Kano. »Jeg erklærer hermed undtagelsestilstand. Hvis vi tillader det, vil krisen brede sig til hele landet«, sagde Obasajo på Nigeriansk tv. Guvernør suspenderet Ifølge Reuters har Obasajo suspenderet Plateaus guvernør, Joshua Dariye, i seks måneder og har ligeledes suspenderet statsrådet i Plateau. Præsidenten anklager Darieye for at være »svag« og »inkompetent«, og for at have tilskyndet til vold i Staten. Obasajo har nu udpeget den pensionerede general Chris Alli som administrator af Plateau. Alli har arbejdet under Nigerias tidligere diktator, Sani Abacha. Sørgelig dag Ifølge BBC frygter mange nigerianere nu, at Obasajos beslutning vil få alvorlige konsekvenser for demokratiet i Nigeria. Andre accepterer beslutningen som den eneste måde, hvorpå man kan genvinde freden i regionen. »Dette er en sørgelig dag for demokratiet. Det er ikke en dag, vi skal fejre, men en dag, hvor vi bør holde hovederne nedbøjede«, sagde Senatoren i Lagos, Tokunbo Afikuyomi, ifølge BBC. Det samme budskab lød fra Nigerias førende menneskerettighedsforkæmper og kritiker af Obasajo, Femi Falana. »Nigeria er gået i hundene. Demokratiet er blevet krænket og diktaturet genoprettet«, sagde Falana, der desuden fordømte præsidentens suspendering som en »uacceptabel« og »illegal« handling. Andre tog imod Osabajos beslutning med et lettelsen suk. »Nu vil mit folk få fred«, sagde Ibraham Bello, et medlem af Repræsentanternes Hus i Nigeria fra Plateau, til BBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her