To lærere på skolen Grossmont Union High og på El Capitan High School i USA er sendt hjem på ubestemt tid, efter at de har dels afspillet hele den dødsvideo, hvor gidslet Nicholas Berg bliver halshugget af sine kidnappere, og dels har afspillet dødsskriget for eleverne. Ifølge tv-stationen NBC er forældrene blevet rasende over lærernes beslutning om at lade eleverne se billederne, skriver den norske Nettavisen.no. Juridisk bistand Ifølge en talsmand fra skolen er der sat en undersøgelse af episoden i gang, og indtil videre er lærerne suspenderet. Desuden har skolerne søgt juridisk bistand for at afgøre, om lærerene kan eller skal retsforfølges. En elev på Grossmont High fortæller, at hans sociologi-lærer afspillede et lydbånd med Nicholas Bergs skrig, netop inden han halshugges foran et videokamera. Derefter viste læreren to fotografier, det ene taget før, det andet taget efter halshugningen. Ved El Capitan High blev billederne vist for en kunst- og fotoklasse. Læreren tilføjede ifølge eleverne: »Dette er grunden til, at vi ikke bør være i krig«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























