USA i chok over halshugning

Nick Berg fra Pennsylvania er blevet halshugget af militante islamister i Irak. Videofilmningen af halshugningen er offentliggjort på en hjemmeside. - Foto: AP
Nick Berg fra Pennsylvania er blevet halshugget af militante islamister i Irak. Videofilmningen af halshugningen er offentliggjort på en hjemmeside. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En militant islamistisk hjemmeside offentliggjorde i går videobilleder af en ung, civil amerikaner, der bliver halshugget i Bagdad. Ifølge de fem bødler på videooptagelsen, er drabet hævn for mishandlingen af irakiske fanger. Billederne ryster USA, og den amerikanske regering lover, at de vil forfølge forbryderne bag halshugningen. »Det viser det sande væsen hos fjenderne af frihed«, siger talsmanden fra Det Hvide Hus, Scott McClellan, til BBC Online. »De tager ikke hensyn til uskyldige mænd, kvinder og børn. Vi vil forfølge dem, der er ansvarlige og bringe dem for en domstol«, siger McClellan. Forbryderne undervurderer amerikanerne Den irakiske minister for menneskerettigheder, Bakhtiar Amin, siger til CNN, at Irak vil gøre alt, der er i deres magt for, at retfærdigheden vil ske. »De psykopater, der har begået denne usædelige forbrydelse, skal bringes for en domstol hurtigt og idømmes den straf, de fortjener«, siger Bakhtiar Amin. Den dræbte Nick Berg er 26 år og kom til Irak som teletekniker. I hans hjemstat, Pennsylvania, siger guvernøren, at han er forfærdet over den horrible og inhumane måde, som terroristerne dræbte Berg. »Bortførerne, der har begået denne grusomhed, har undervurderet det amerikanske folk. Hvis de tror, at sådanne handlinger vil medføre, at amerikanerne trækker sig tilbage, vil de indse, at det amerikanske folk har genvundet deres styrke ovenpå sådan en udåd«, siger guvernør Edward Rendell til CNN. Nick Berg's familie har delvist beskyldt koalitionen for at skabe omstændighederne i Irak, hvor den unge amerikaner blev kidnappet. Amerikanere i fare Embedsmænd i den amerikanske regering har frygtet, at de chokerende billeder af amerikanske soldaters misbrug og ydmygelse af fanger i Abu Ghraib-fængslet ville bringe amerikanske soldaters og civiles liv i fare. På videoptagelsen siger de militante islamister, at halshugningen var hævn for den amerikanske tortur mod iraktere. Videoen med halshugningen blev vist samme dag, som ni amerikanere blev kidnappet vest for Bagdad, hvoraf tre civile stadig er meldt savnet, skriver the New York Times. I sidste måned afviste den arabiske tv-station Al-Jazeera at vise en videooptagelse af drabet af et italiensk gidsel, da billederne var for udpenslende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her