EU åbner døren til sine nye naboer - på klem

I kommer ikke med i klubben, men vi vil gerne være jeres venner. Nogenlunde sådan lød det fra EU-kommissionen, da den onsdag fremlagde et nyt udspil, 'En Ring af Venner', til et samarbejde med de lande, der er blevet EU's nye naboer efter udvidelsen. Tilbuddet til landene i syd og øst lyder på flere penge, bedre handelsaftaler og et solidt sikkerhedssamarbejde. Til gengæld vil unionen se flere demokratiske og økonomiske reformer i de pågældende lande. Mellemøsten Ud over de reelle naboer som Ukraine og Moldova er også Israel, Palæstina, Marokko, Tunesien og Jordan en del af den nye vennekreds. Efter udvidelsen med 10 nye lande i Central- og Sydeuropa har EU brug for at knytte tættere venskaber med sine nabolande i Østeuropa og middelhavsområdet. »Vi må undgå at grave nye grøfter i Europa. Vi skal udvide vores venskaber i øst og syd, så vi kan være med til skabe stabilitet og sikre menneskerettighederne. Det er i hele Europas interesse«, sagde EU's kommissær for udvidelse, Günter Verheugen, i går på et pressemøde. Mod terror Også samarbejde om kampen mod terror og masseødelæggelsesvåben, grænsekontrol og bekæmpelse af organiseret kriminalitet er med i tilbuddet. I alt syv lande er med i den første bølge. Om kort tid forventes Egypten og Libanon også at blive budt indenfor i varmen. Det er første gang, at et sådan udspil ligger på bordet, men guleroden er ikke et fuldgyldigt medlemskab af den europæiske familie. »Medlemskab for disse lande er ikke på EU's dagsorden. Men vi har startet en proces, som indebærer muligheden for fuldbyrdet økonomisk medlemskab - ikke som medlemmer af EU«, sagde Verheugen. Men helt afvise muligheden for fuldt medlemskab engang langt ude i fremtiden ville Verheugen ikke. På spørgsmålet om Ukraines fremtid som muligt EU-land sagde han: »Jeg kan ikke sige, at det aldrig vil ske. Ukraine må selv definere det endelige mål. Hvem ved, hvordan EU ser ud om 20 år?«. Harme hos de nye Så løst et løfte vækker harme hos en række nye EU-lande. De har stærke bånd til deres naboer, og i går mødtes Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovakiet for at diskutere kommissionens udspil. »Vi vil tale for et større samarbejde med Ukraine og det vestlige Balkan, hvis de ønsker at gå denne vej. Vi vil støtte ethvert land i dets bestræbelse på at nærme sig Europa«, siger den slovakiske premierminister Mikulas Dzurinda til Reuters. Armenien, Georgien og andre Kaukasus-lande kan også komme med i en aftale i fremtiden, hvis landenes politiske situation ser lysere ud til den tid. Et af de lande, der ikke har udsigt til at komme med i vennekredsen, er Hviderusland, som ellers grænser op til tre af de nye EU-lande: Polen, Letland og Litauen. Hviderusland ude Ifølge Verheugen har EU i øjeblikket ingen dialog med Hviderusland, og udsigten til et tættere samarbejde ser dyster ud, fordi landet stadig overtræder basale menneskerettigheder. På den lettiske ambassade i Bruxelles ser man det dog som en særlig vigtig opgave at forbedre EU's forhold til Hviderusland. »Både Polen og Letland har en stor interesse i på længere sigt at få Hviderusland med i det indre marked«, siger en talsmand. Forholdet til Hviderusland er endnu ikke diskuteret landene imellem, men det vil blive taget op på et udenrigsministermøde på mandag.