Tjetjeniens præsident dræbt i bombeattentat

Folk flygtede i panik straks efter bomben eksploderede. - Foto: AP
Folk flygtede i panik straks efter bomben eksploderede. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tjetjenske præsident Akhmad Kadyrov er blevet dræbt ved et bombeattentat på et stadion i hovedstaden Grozny. I alt har mindst 14 personer mistet livet ved eksplosionen. Den russiske militære øverstkommanderende i republikken, general Valerij Baranov menes også at have mistet livet. Attentatet fandt sted i forbindelse med fejringen af Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945. Eksplosionen skyldtes en landmine, der var placeret lige under VIP-pladserne, hvor en række prominente personer var placeret. I første omgang var der modstridende meldinger om præsidenten havde mistet livet, men den russiske præsident Vladimir Putin bekræfter nu ifølge Reuters, at Akhmad Kadyrov er død. »Kadyrov døde 9. maj på vores nationale helligdag«, siger Putin. Den tjetjenske præsident var af mange tjetjenere betragtet som en marionet for styret i Kreml. Putin sværger hævn Ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass er fem personer blevet anholdt. Nyhedsbureauet citerer en talsmand for Indenrigsministeriet for at sige, at de mistænkte blev anholdt en time efter den kraftige eksplosion. Præsident Putin har svoret at drabet på Akhmad Kadyrov vil blive hævnet. »Der er ingen tvivl om at gengældelse er nødvendig overfor dem vi bekæmper i dag«, siger han ifølge BBC. Tjetjenske separatister menes at stå bag attentatet. Rusland har i årevis bekæmpet de tjetjenske oprørere, der ønsker Tjetjeniens selvstændighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her