Den britiske forsvarsminister Geoff Hoon har i eftermiddag bekræftet overfor underhuset, at de britiske militærmyndigheder efterforsker to sager om mishandling af irakiske fanger. »Jeg kan bekræfte, at to sager er langt fremme i sagsbehandlingen. En beslutning om eventuel tiltale er nært forestående«, siger forsvarsminister Hoon under seancen, hvor den britiske regering har været under hård beskydning fra oppositionen. Tvivl om Daily Mirror-billeder Den britiske regering sår på ny tvivl om ægtheden af billeder fra den britiske avis The Daily Mirror. Billederne viser tilsyneladende britiske soldater i færd med bl.a. at urinere på og tæve en fange. Billedernes ægthed er blevet beklikket, siden de blev offentliggjort i sidste uge. The Daily Mirror fastholder billedernes ægthed og har siden bragt et interview med en soldat, der hævder at have overværet mishandlingen. Fandt ikke sted i Irak Men forsvarsminister Hoon afviser fortsat historien: »Der er stærke tegn på, at køretøjet (hvor mishandlingen fandt sted) ikke har været i Irak i den pågældende periode. Men efterforskningen af episoden fortsætter«, siger Hoon. Premierminister Tony Blair undskyldte i går britiske soldaters mishandling af fanger i Irak. Det var den første officielle undskyldning for britiske soldaters mishandling af irakiske fanger, siden de første billeder af mishandlingerne blev offentliggjort. Informeret i februar Oppositionens kritik har bl.a. gået på, at den britiske regering burde orienteret om mishandlingen tidligere. Ifølge Amnesty International og Røde Kors har de britiske myndigheder i månedvis været informeret om alvorlige anklager om mishandlinger udført af britiske fangevogtere i Irak. Den amerikanske avis Wall Street Journal har i dag offentliggjort en Røde Kors-rapport, der i detaljer fortæller om mishandling af fanger i Irak. Rapporten er udarbejdet i februar, men bygger på besøg i fangelejrene i oktober sidste år. De fleste af rapportens indberetninger drejer sig om overgreb fra amerikanske soldater, men også de britiske soldater er under anklage. Forsvarsminister Hoon siger, at topministrene i regeringen først 'for nylig' har fået rapporten, fordi embedsværket konkluderede, at sagerne ville blive klaret af militæret selv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























