Sydafrika er i sorg over en død nationalhelt. Gorillaen Max er sovet stillet ind, skriver BBC. Aben blev berømt i 1997, da den stoppede en bevæbnet røver, der var på flugt fra politiet. Røveren sprang over hegnet ind til gorillaen og gemte sig. Men så tog Max affære. Gorillaen bed ham i bagdelen og pressede ham op mod væggen, til trods for at røveren ramte ham med to skud fra sit våben. Betjente blev også bidt Røveren Isaac Mofokeng blev fanget, men inden da led betjentene samme skæbne som Mofokeng. De blev bidt i enden. Læger fjernede to kugler fra Max' kæbe og skulder, og han kom sig fuldstændigt og vendte tilbage til zoologisk have i Johannesbourg. Røveren blev idømt 40 års fængsel for en række forseelser. Han forklarede under retssagen, at han var sikker på, at hans sidste time var kommet, da gorillaen angreb ham. Læger vil obducere Max for at fastslå dødsårsagen. Aben blev 33 år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























