USA's præsident, George W. Bush har over for Jordans kong Abdullah II sagt undskyld for amerikanske soldaters mishandlinger af irakiske fanger. Han svor også, at de skyldige vil blive straffet. Bush gentog ved et fælles pressemøde i Det Hvide Hus´ rosenhave sammen med Jordans konge samtidig sin støtte til sin forsvarsminister, Donald Rumsfeld. »Rumsfeld er en vigtig del af min regering. Og han bliver i min regering«, sagde Bush. Han tilføjede, at han imidlertid over for Rumsfeld har ladet forstå, at "jeg skulle have haft viden om de billeder" af mishandlede irakiske fanger. Fik kvalme af billederne »Jeg fik kvalme over de billeder. Og vi må sikre, at det ikke sker igen«, sagde Bush. Tidligere på dagen har blandt andre senator Tom Harkin fra Iowa forlangt, at Rumsfeld går af på grund af skandalen. »For vores lands skyld, vores troppers sikkerhed og vores omdømme i hele verden burde forsvarsministeren træde tilbage«, sagde han i en udtalelse, og tilføjede, at hvis han ikke vil det, så bør præsidenten fyre ham. Repræsentanternes hus fordømmer Repræsentanternes Hus har med stemmerne 365 mod 50 vedtaget en resolution, der fordømmer mishandlingerne. Resolutionen opfordrer det amerikanske forsvarsministerium til hurtigt at retsforfølge medlemmer af den amerikanske hær, der har deltaget i ydmygelsen af de irakiske fanger. Sagen har vokset sig til en omfattende international skandale og riskerer at bidrage til at underminere USAs bestræbelser på at få skabt stabilitet i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























