Bombeangreb mod moské i Pakistan

Lyt til artiklen

Mindst 13 mennesker blev dræbt og adskilige andre såret ved et bombeattentat mod en moské i den pakistanske millionby Karachi, oplyser politiet. Politichefen i Karachi, Tariq Jamaeel, oplyser at 13 mennesker er blevet dræbt, og mere end 80 er kvæstet. Ifølge en læge på det lokale hospital er mere end 20 personer indlagt på intensivafdelingen. »Dette er en alvorlig hændelse. Det er en åbenlys terrorhandling, og en gerning begået af fjender mod freden«, siger en lokal sikkerhedsrådgiver ifølge Reuters. En lokal politichef forklarer ifølge Reuters, at bomben muligvis skyldes et selvmordsangreb, men at det endnu er for tidligt at komme med detaljer om angrebet. Attentatet fandt sted i forbindelse med fredagsbønnen, mere end 100 mennesker befandt sig i moskéen, da bomben eksploderede. I marts blev 44 personer dræbt og 150 kvæstet, da en bombe eksploderede i en moské i byen Quetta.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her