Den palæstinensiske premierminister, Ahmed Korei, oplyser, at han inden længe skal have et møde med USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice. »Jeg skal mødes med Condoleezza Rice, men tid og sted er endnu ikke blevet fastsat«, sagde Korei til det franske nyhedsbureau AFP. Der bliver tale om det første møde med Rice, siden Korei blev premierminister i november. En ledende palæstinensisk embedsmand, der ikke ønsker sit navn frem, siger, at mødet vil blive afholdt i midten af maj et sted i Europa. Korei sagde, at samtalerne med Rice først og fremmest skal dreje sig om »forholdene for det palæstinensiske folk, fredsprocessen og køreplanen for fred«. Køreplanen for fred blev sidste år udarbejdet i fælleskab af USA, EU, Rusland og FN, men er endnu ikke blevet implementeret i praksis af Israel eller palæstinenserne.
Condoleeza Rice og Korei skal drøfte fredsplan
Lyt til artiklen