Et flertal af medlemmerne af Israels regerende parti Likud har stemt nej til premiernister Ariel Sharons omstridte plan for Gaza-striben, der indebærer at fjerne de israelske bosættelser fra Gaza og trække soldaterne tilbage fra området. 58 procent stemte nej til planen, mens 42 stemte ja, viser prognoser offentliggjort af israelsk fjernsyn. Andre israelske medier giver lignende prognoser, der blev offentliggjort kort efter, at valglokalerne lukkede. Sharon: Likud risikerer at tabe magten Meningsmålinger blandt Likuds 193.000 medlemmer viste allerede før afstemningen, at opbakningen til Sharon var begrænset. Premierministeren har sagt, at Likud risikerer at miste regeringsmagten ved et nej. Modstanderne af planen frygter, at tilbagetrækningen af israelske soldater fra Gaza vil styrke militante palæstinensiske grupper og give dem anledning til at gennemføre nye selvmordsangreb i Israel. Muligt at baglandets stemmer ikke bliver hørt Planen vile lade 400.000 jødiske bosættere blive boende på Vestbredden og i Østjerusalem. Sharon har kaldt den et skridt på vejen mod fred, mens palæstinenserne ser den et forsøg på at indføre nye grænser uden deres accept. Sharons rådgivere har antydet, at premierministeren vil forsøge at få parlamentet til at stemme planen igennem uanset resultatet af dagens valg, skriver BBC Online. Blodig søndag Dagen for afstemningen har været blodig. Fem israelske blev dræbt af militante palæstinensere, der angreb deres bil. To af de militante blev dræbt af israelske sikkerhedsstyrker umiddelbart efter. Under et luftangreb i Gaza By blev mindst to palæstinensere såret, og til aften mistede tre palæstinensere livet i Nablus, da deres bil eksploderede - uvist af hvilken årsag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























