Nye anklager om torturbilleder fra Irak

Avisen Daily Mirror har frigivet dette billede og flere andre, der angiveligt forestiller mishandling af irakere. - Foto: AP
Avisen Daily Mirror har frigivet dette billede og flere andre, der angiveligt forestiller mishandling af irakere. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den britiske tabloidavis Daily Mirror fastholder at billederne af irakere, der er blevet mishandlet britiske soldater, er ægte. Unavngivne kilder tæt på det regiment, som soldaterne kommer fra, har ellers antydet, at billederne er manipulerede. Men de soldater, der har leveret billederne til avisen, fastholder at billederne er ægte, og at de kun er toppen af isbjerget. »Dette er virkelig sket. Der er ikke tale om et fupnummer, og hæren ved godt, at der foregået langt mere«, siger den ene af de to anonyme soldater til avisen. Soldater bytter billeder Avisen har bragt billeder, der angiveligt viser en britisk soldat, der lader sit vand på en irakisk krigsfange. Billederne kom få dage efter det kom frem, at amerikanske soldater havde mishandlet irakiske fanger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel. Soldaterne siger desuden, at i hundredvis af billeder af mishandlede irakere har skiftet hænder mellem britiske soldater. »Måske ved officererne ikke hvad der foregår, men det gør alle andre. Jeg har set hundredvis af billeder«, siger kilden til avisen. Undersøgelse er i gang En talsmand for det britiske forsvarsministerium afviser at kende til andre billeder af irakere, der er blevet pint. Den britiske hær er ved at undersøge sagen om billederne fra Daily Mirror. Amnesty International har tidligere sagt, at den har hørt om flere tilfælde, hvor irakere er blevet tortureret af soldater fra koalitionen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her