Sharon vil ændre Gaza-planen

Foto: AP
Foto: AP
Lyt til artiklen

Ariel Sharon vil efter weekendens afstemning i Likud-partiet om planen om at standse Israels besættelse af Gazastriben og indlemme en række israelske Vestbreds-bosættelser i Israel ændre planen. Det sagde premierministeren under et møde med det højrenationale Likuds parlamentsmedlemmer i Jerusalem. Sharons Likudparti stemte ved en urafstemning i weekenden nej til planen. »Alle, der tror, at Likuds ledelse vil indstille bestræbelser på at løse konflikten, tager fejl. Jeg vil præsentere en plan, der omfatter nogle ændringer«, sagde han. Kilder i Sharons nærhed oplyser, at premierministeren formentlig kommer med et udspil torsdag. Israels parlament har i dag nedstemt et forslag om mistillid til Ariel Sharon. Kvartetten mødes tirsdag Tirsdag mødes parterne bag "Køreplan for fred", den såkaldte Kvartet, som består af USA, EU, FN og Rusland, for at diskutere fredsplanens skæbne og det næste skridt. En talsmand for Sharon afviser i øvrigt, at Sharon agter at fyre sin finansminister, Benjamin Netanyahu, som det forlød tidligere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her