USA bremser spansk sag mod al-Qaeda

Den spanske retssag mod højtstående medlemmer af terrornetværket al-Qaeda er ved at smuldre. Spanske embedsmænd lægger direkte ansvaret på de amerikanske myndigheder, der nægter at samarbejde. »Vi kunne helt klart bevise den spanske rolle i terrorangrebet 11. september (2001, red.), hvis der var et reelt samarbejde (med USA, red.). Det er bogstaveligt talt to eller tre elementer, der mangler for at lukke sagen. Men som det står nu, vil alle de mistænkte blive løsladt«, siger en embedsmand tæt på efterforskningen til den amerikanske avis Wall Street Journal. Strid om terrorbekæmpelse Baggrunden er en helt fundamental strid om, hvordan terrorismen skal bekæmpes. »Spanske og andre europæiske myndigheder opfatter domstolene som den primære arena i kampen mod terrorisme. Den baskiske gruppe ETA såvel som De Røde Brigader i Italien og Baader-Meinhof i Tyskland blev i store træk nedkæmpet af politiarbejde og anklagere. Men de amerikanske myndigheder går ind for militære løsninger på grundlag af militære efterretninger. Oplysninger fra afhøringer bliver ofte ikke stillet til rådighed for europæiske retssale og bliver sågar holdt skjult for civile amerikanske efterforskere«, skriver Wall Street Journal. Tysk dom omstødt For to måneder omstødte den tyske højesteret en dom over marokkaneren Mounir El Motassadeq efter et lignende sammenstød med de amerikanske myndigheder. Mounir El Motassadeq blev ved retten i Hamburg fundet medskyldig i flere tusinde drab 11. september 2001 og dømt til 15 års fængsel, lovens hårdeste straf. Men den tyske højesteret mente ikke, at manden kunne dømmes uden afhøring af et helt centralt vidne, som befinder sig i amerikansk varetægt. Vidnet, der ikke blev afhørt, er Ramzi Binalshibh, der menes at have været ansvarlig for logistikken bag angrebet 11. september 2001. De amerikanske myndigheder nægtede at udlevere ham til vidneafhøring for at sikre hemmeligholdelse af efterforskningen. Marokkaneren vil fortsat blive holdt fængslet, mens den ny retssag forberedes. Åbning i USA Ved de amerikanske domstole er den amerikanske regering blevet tvunget til at løfte lidt af sløret. Zacarias Moussaoui - den eneste, der retsforfølges i USA for meddelagtighed i terrorangrebet - kræver adgang til vidneafhøringer af tre centrale al-Qaeda-folk, herunder Ramzi Binalshibh, som ifølge hans forsvarere vil rense ham for mistanke. Og en appeldomstol i Virginia gav ham forleden delvist medhold. »Vidneudsagn fra de fjendtlige kombattanter kan være afgørende for Moussaouis forsvar«, fastslog appeldomstolen 24. april. Det indebærer ifølge CNN, at de amerikanske forsvarere skal have adgang til vidneudsagn fra de tre - herunder Ramzi Binalshibh. De øvrige er Khalid Shaikh Mohammed, som amerikanerne betragter som hjernen bag 11. september, og Mohammed al-Hawsawi, der beskyldes for at finansiere operationen. Men dommerne giver samtidig regeringen medhold i, at Moussaouis forsvarere ikke må stille spørgsmål til vidnerne. »Regeringen har med rette benyttet sin ret til at beskytte nationale sikkerhedsinteresser ved ikke at stille vidnerne til rådighed (...) Deres værdi som efterretningskilder kan næppe overvurderes. Og vi må bøje os for regeringens vurdering, at afbrydelse [af afhøringerne, red.] kan spolere muligheden for at samle informationer fra dem«, hedder det i afgørelsen. Derfor må retten nøjes med myndighedernes resumé af de fortrolige afhøringsrapporter, som ifølge appelretten »giver et passende grundlag for at udarbejde skriftlige erklæringer«. Vidnerne er formentlig taget til fange i forbindelse med kampene i Afghanistan og er siden er blevet afhørt et sted uden for USA.