På en pressekonference i dag siger Frankrigs præsident, Jacques Chirac, at Tyrkiet en gang i fremtiden skal indlemmes i Den Europæiske Union, men at Tyrkiet på nuværende tidspunkt er langt fra at have opfyldt betingelserne for et medlemskab. En højtstående embedsmand fra det tyrkiske udenrigsministerium udtaler ifølge Reuters som reaktion på den franske præsidents udmelding, at medlemskab er en anden ting end at starte forhandlinger om en optagelse. Spænding om Frankrigs holdning Iagttagere har holdt nøje øje med Paris' udmeldinger i forhold til en mulig optagelse af Tyrkiet i EU, fordi Frankrig anses for at være et af de EU-lande, der kunne indtage en fjendtlig holdning over for optagelsen af det overvejende muslimske land. Chiracs regerende konservative parti har allerede meldt, at det er imod en hurtig optagelse af Tyrkiet. »Det er min overbevisning, at Tyrkiet har et 'europæisk kald', men landets indlemmelse i unionen er kun mulig under betingelser, som ikke - i dag - er opfyldt«, siger Chirac. »Lad os være helt ærlige - hvis forholdene tillader forhandlingerne at starte i begyndelsen af næste år, så er vi nødt til at vide, at disse forhandlinger vil blive langvarige, meget langvarige.« Forhandlinger før opfyldelse af kriterier Tyrkiets udenrigsminister siger ifølge den tyrkiske avis Radikal, at hans EU-kolleger har forsikret ham om, at Tyrkiet vil få grønt lys i december, og at forhandlinger vil starte i marts 2005. »EU kan altid start med at tage politiske beslutninger og starte forhandlinger, selv hvis Tyrkiet ikke opfylder alle kriterierne til punkt og prikke«, siger Gul.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























