Al-Qaeda beskylder Jordan for tortur

Ifølge den amerikanske administration i Irak har al-Zarqawi et tæt forhold til al-Qaedas leder Osama bin Laden. - Foto: AP
Ifølge den amerikanske administration i Irak har al-Zarqawi et tæt forhold til al-Qaedas leder Osama bin Laden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En arabisk tv-station har afspillet et lydbånd, hvor et højtstående al-Qaeda-medlem angiveligt beskylder jordansk politi for at have tortureret terrormistænkte fanger. Stemmen på båndet, der menes at tilhøre Abu Musab al-Zarqawi, indrømmer, at al-Qaeda planlagde at angribe en bygning, der huser den jordanske efterretningstjeneste. Afviser beskyldning Men han afviser regeringens beskyldning, om at angrebet skulle være med kemiske våben, der ville dræbe op mod 20.000 personer. »Ja, planen var at ødelægge efterretningstjenestens bygning fuldstændigt«, siger stemmen: »(Men, red.) deres påstande om utænkelige tabstal, og at det var en kemisk bombe, der ville have dræbt tusinder, er en løgn«. Ifølge stemmen på båndet var bomben lavet af ingredienser købt på det åbne marked. Flere anholdt for terrorplaner Jordansk politi har anholdt og afhørt flere personer, der angiveligt planlagde angrebet. Det statslige tv har bragt et indslag, hvor de fængslede indrømmer, at de planlagde et kemisk angreb på bygningen. Stemmen på det nye lydbånd, der blev afspillet af al-Arabiya, hævder, at politiet har tortureret de anholdte til at indrømme. 10 millioner dollar i dusør Ifølge den amerikanske administration i Irak har al-Zarqawi et tæt forhold til al-Qaedas leder Osama bin Laden. USA har udlovet en dusør på 10 millioner dollar på al-Zarqawi, der mistænkes for at stå bag adskillige terrorangreb i Irak. Jordan er en af USA's allierede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her