Ved midnat bliver EU verdens største handelsblok med i alt 455 millioner borgere fordelt på et fire millioner kvadratkilometer stort område. Juridiske eksperter har dog været indkaldt for helt nøjagtigt at præcisere, hvornår udvidelsen egentlig finder sted. Tre forskellige tidszoner Det nye EU strækker sig nemlig over ikke mindre end tre forskellige tidszoner, og hvilken tidszone er så den korrekte? Ministerrådets eksperter mener, at det er midnat i Rom, der gælder, fordi Rom-traktaten fra 1957 er selve fundamentet for EU. Kommissionens juridiske afdeling har på sin side peget på midnat i Luxembourg, fordi det er der, EU's officielle journaler bliver udgivet. Journalerne indeholder EU's samling af love og regler. Men da Rom og Luxembourg befinder sig i samme tidszone, er der ikke det store problem her. Festligheder starter først i baltiske lande Fejringen af de nye landes indtrædelse i EU-fællesskabet i aften starter først i de baltiske lande og på Cypern, som ligger en time foran resten af kontinentet. Den officielle EU-fejring i Irland, som har formandskabet, vil begynde senest, fordi Irland, Storbritannien og Portugal ligger en time efter hovedparten af EU-landene på kontinentet. De ti nye ledere vil mødes meden irske premierminister, Bertie Ahern, til en flagceremoni lørdag i Dublin, hvor man ifølge BBC News har sat 4.000 politibetjente til at patruljere gaderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
»Det er blevet en mission for mig at få folk til at opføre sig ordentligt i naturen«
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav
Klumme af Christian Jensen




























