En dag efter at familierne til tre italienske gidsler i Irak organiserede en stor fredsmarch i Rom, advarer USA's udenrigsminister, Colin Powell, ifølge flere italienske aviser italienerne imod at sende signaler til bortførerne, der kan tolkes som om, den italienske regering er villig til at gå på kompromis. Bortførerne, der kalder sig selv De Grønne Brigader, truede mandag med at slå de tre italienske gidsler ihjel, hvis ikke italienerne inden fem dage organiserer store demonstrationer mod krigen i Irak og Italiens deltagelse i koalitionsstyrkerne. 3.000 demonstrerede Gidslernes familier, der organiserede gårsdagens fredsmarch, hvori omkring 3.000 italienere deltog, siger, at fredsmarchen udelukkende var en fredsmarch, og at den ikke var rettet imod krigen, og mange demonstranter pointerede, at de ikke gik bortførernes ærinde ved at deltage. Andre igen sagde dog ifølge flere medier, at de også demonstrerede imod Italiens deltagelse i krigen. Powell advarer Powell sagde under sit besøg i Berlin i går, at Italien skulle gøre alt for at finde og befri de italienske gidsler. Men han advarede også italienerne. »I skal også stå fast over for bortførerne og terroristerne, og vær meget varsomme med ikke at give indtryk af, at I leder efter et kompromis, ellers ender I med i realiteten at sende et signal, om at det bærer frugt at kidnappe folk, og at man kan bruge gidsler politisk«, udtaler Powell ifølge den italienske avis La Stampa. Torsdagens march i Rom fik en blandet modtagelse, og det er usikkert, om bortførerne mener, at kravene for en frigivelse af gidslerne er opfyldt. Pave Johannes Paul II meddelte i går deltagerne i fredsmarchen, der gik til Vatikanet, at han havde afholdt en messe for de bortførte og alle dem, der lider i Irak. Samtidig appellerede han til kidnapperne, om at frigive gidslerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























