Storbritannien har fået sin egen torturskandale i Irak. Den engelske avis Daily Mirror er angiveligt kommet i besiddelse af billeder, der forestiller en irakisk fange, der bliver slået og urineret på af en britisk soldat. Den øverste general i den britiske hær, Sir Mike Jackson, har bebudet en undersøgelse af sagen. »Beskyldningerne er allerede ved at blive efterforsket. Hvis det viser sig at være sandt er det ikke blot rystende og helt klart ulovligt, men det strider også imod den britiske hærs høje standarder«, siger Mike Jackson ifølge Reuters. Skyldige skal ud af hæren Han tilføjer at de skyldige i så fald ikke vil kunne bære dronningens uniform. »De har besudlet hærens gode navn og rygte«, siger Mike Jackson. Daily Mirror siger den er kommet i besiddelse af billederne fra soldater, der hævder at en ustyrlig gruppe i den britiske hær mishandler fanger og civile. Blair og Bush fordømmer Siden billederne af amerikanske soldater af begge køn, der grinende lader sig fotografere med nøgne irakere i det berygtede Abu Ghraib-fængsel uden for Bagdad, er blevet offentliggjort har det vakt bestyrtelse verden over. De toneangivende amerikanske medier er af Pentagon blevet bedt om at undlade at bringe billederne, der har skabt vrede i den arabiske verden. Både den britiske premierminister Tony Blair og USA´s præsident George W. Bush har i skarpe vendinger fordømt handlingerne. Også den amerikanske general Mark Kimmitt i Irak har udtrykt forfærdelse over soldaternes opførsel. Men han har samtidig opfordret til at de 150.000 amerikanske soldater ikke bliver dømt »på de fås handlinger«. Efter offentliggørelsen af de irakiske fanger i Abu Ghraib-fængsel har Amnesty International advaret mod at billederne ikke er et enkeltstående tilfælde. »Amnesty International har modtaget mange rapporter om tortur eller anden mishandling udført af koalisationsstyrker gennem det sidste år«, skriver Amnesty i en pressemeddelelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























