Socialdemokrat ser ud til at vinde i Østrig

Heinz Fischer kan blive den første socialdemokratiske præsident i Østrig i 18 år. - Foto: AP
Heinz Fischer kan blive den første socialdemokratiske præsident i Østrig i 18 år. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den socialdemokratiske veteran Heinz Fischer ser med 51,5 procent af stemmerne ud til at have vundet det østrigske præsidentvalg foran sin konservative konkurrent, udenrigsminister Benita Ferrero-Waldner, der stod til at få 48,1 procents opbakning. Det viste de første prognoser på østrigsk tv. Valgforskere vurderer dog umiddelbart efter, at valglokalerne lukkede klokken 17, at valgresultatet kan tippe, efterhånden som stemmerne fra hovedstaden Wien bliver talt op. Åbenbart var valgdeltagelsen forholdsvis lav blandt de over seks millioner østrigere, der søndag skulle vælge en efterfølger for den partiløse præsident Thomas Klestil, der efter efter 12 år og to embedsperioder ikke kunne genopstille. Frem til klokken 10 havde kun 15,77 procent afgivet deres stemme i Wien. Fischer var sejssikker Begge kandidater stemte omkring middagstid. Den tidligere parlamentsformand Fischer fra det socialdemokratiske oppositionsparti SPÖ var sejrssikker ved stemmeafgivelsen, fordi de sidste meningsmålinger før valget gav ham et knapt forspring foran modkandidaten Ferrero-Waldner, som ikke turde komme med en vurdering af sine vinderchancer, da hun afgav sin stemme i hjembyen Baden. Hvis tv-prognoserne holder, bliver Fischer Østrigs første socialdemokratiske statsoverhoved i 18 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her