USA begrænser irakisk suverænitet

Den amerikanske udenrigsminister Powell siger, at 'noget af den irakiske regerings suverænitet skal gives tilbage eller begrænses'. - Foto: AP
Den amerikanske udenrigsminister Powell siger, at 'noget af den irakiske regerings suverænitet skal gives tilbage eller begrænses'. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den irakiske modstand mod den amerikanskledede besættelsesmagt får nu USA til at begrænse den midlertidige irakiske regerings suverænitet. Den midlertidige regering får overdraget magten i landet 1. juli. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell siger, at det er magtpåliggende for amerikanerne, at koalitionens tropper i Irak fortsætter under amerikansk ledelse. »Jeg håber, at de vil forstå, at for at få den irakiske regering ordentligt i gang, at få den i gang som en effektiv regering, så må noget af dens suverænitet gives tilbage eller begrænses i en periode«, siger Powell ifølge BBC Online. Rasende formand for regeringsråd Formanden for det irakiske regeringsråd, Massoud Barzani, er vred over Powells udtalelser. Han beskylder amerikanerne for at optræde som 'en besættelsesmagt'. »Havde det været mig, ville jeg ikke have tilladt, at det på grund af tidligere fejltagelser kom så vidt. Jeg ville ikke have lavet den fejl at lade befrielseshæren blive til en besættelsesmagt«, siger kurderen Barzani til BBC. Powell: Det vil tage tid Powell siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at det vil tage tid for de amerikanskledede styrker, der har mødt hård modstand i byerne Najaf og Fallujah, at etablere et sikkert Irak. Den amerikanske kursændring kommer få uger efter, at præsident Bush slog fast, at gennemførelsen af og omstændighederne ved magtoverdragelsen ikke stod til at ændre. »Som et stolt og uafhængigt folk vil irakerne ikke støtte en uendelig besættelse, og det vil Amerika heller ikke«, sagde præsidenten. Modstanden har gjort april til den hidtil blodigste måned for de amerikanske tropper siden invasionen for et år siden. Powell: Ny regering skal tage ansvar På forhånd mener mange iagttagere, at den midlertidige irakiske regering vil blive set som USA's forlængede arm af de menige irakere. Den amerikanske udenrigsminister siger, at koalitionen har forventninger om, at den nye irakiske regering skal spille en central rolle i genopbygningen af landet. »Jeg håber, at regeringen fra den første dag vil udøve mere og mere kontrol over ministerierne, over prioriteringen af genopbygningsindsatsen og vil tage sig af alle spørgsmål fra folket. Det er i vores interesse, at det sker«, siger Powell.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her