Mindst 107 formodede militante thailændere er blevet dræbt ved en serie sammenstød med politiet og hæren i det sydlige Thailand. Oplysningen om dødstallet kommer fra den thailandske hærchef. Ifølge myndighederne angreb sortklædte unge bevæbnet med håndvåben, sværd og macheter ved daggry en række politistationer i de sydlige provinser Yala, Pattani og Songkhla, godt 1.000 km syd fra Bangkok. Mindst fem fra sikkerhedstyrkerne er blevet dræbt ved sammenstødene. Premierminister: Vi rykker dem op ved rode Regeringen mener, at det er militante islamister, der står bag dette angreb og adskillige andre siden januar. Ifølge BBC Online frygter myndighederne, at islamisk fundamentalisme, støttet af internationale netværk, er på fremmarch i området. Lokale politikere siger til morgen, at de blodige sammenstød med myndighederne kun vil gøre situationen mere alvorlig. »Vi vil rykke dem op ved rode, vi vil fjerne deres muligheder for at dyrke deres separatisme. Når alt kommer til alt, er de ikke andet end nogle bøller«, siger den thailandske premierminister Thaksin Sinawatra til det britiske nyhedsbureau Reuters. De tre sydligste provinser i Thailand har været ramt af vold, bombeangreb og ildspåsættelser, der har kostet mindst 60 personer livet siden nytår.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen