Afrika er verdens hurtigst voksende mobilmarked

Mobiltelefoni breder sig voldsomt i Afrika. Det ses også i gadebilledet som her i Kampala, Ugandas hovedstad. - Foto: Sisse K. Ibsen
Mobiltelefoni breder sig voldsomt i Afrika. Det ses også i gadebilledet som her i Kampala, Ugandas hovedstad. - Foto: Sisse K. Ibsen
Lyt til artiklen

Afrika er verdens hurtigst voksende mobilmarked, lyder den korte version. En lidt længere version kan berette, at antallet af mobiltelefoner er eksploderet i seneste fem år. Antallet er mobiltelefoner er tidoblet fra 1998 til udgangen af 2003. Det seneste tal viser, at der er 52 millioner mobiltelefoner på kontinentet. Det er dobbelt så mange som fastnetstelefoner. Set i forhold til befolkningernes størrelse er der dog stadig langt til den udbredelse af mobiltelefoner, som ses i vestlige lande. Kun omkring 6 procent af de afrikanske befolkninger har en mobil og kun 3 procent har i gennemsnit en fastnetstelefon. Tallene fremgår af den seneste rapport fra den internationale teleorganisation ITU. Rapporten kommer lige før næste uges konference om afrikansk telekommunikation, ITU Telecom Africa 2004, i Cairo, Egypten. Mobile tjenester populære Både WAP og SMS-tjenester er ifølge rapporten ved at blive populære. Rapporten nævner ifølge den norske it-nyhedstjeneste Digi.no både mobile banktjenester i Nigeria og mobil valginformation i Kenya. ITU mener, at den hastige vækst især skyldes konkurrence på mobilmarkedet i mange afrikanske lande. I lande, hvor der eksisterer monopol på mobilmarkedet, er udbredelsen nemlig ikke så markant, selv om man sammenligner med lande med samme indtægtsniveau per indbygger. Glem alt om fastnet Rapporten medtager tre prognoser for udviklingen af afrikansk telefoni frem til 2010. Den mest optimistiske går på, at 20 procent af befolkningen i 2010 vil have mobiltelefon. Den mest pessimistiske, at 10 procent af befolkningen får mobil. Derimod mener ITU ikke, at fastnetstelefoni har den store fremtid i Afrika. Men råder telefirmaerne til at overveje om mindre netværk kan kobles trådløst sammen, eventuelt i kombination med trådløse internetforbindelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her