Ny chance til Saddams officerer

Kun fem ud af hver ti af de nye irakiske soldater og politifolk kan bruges til noget. Fire ud af ti falder fra, og den sidste af de ti ender med at »modarbejde« besættelsesstyrkerne. Det afslørede den amerikanske generalmajor Martin Dempsey fra hærens 1. panserdivision. Martin Dempsey leder de styrker, som er ansvarlige for sikkerheden i Bagdad. Generalmajoren understregede over for nyhedsbureauet Associated Press, at halvdelen af de nye irakiske sikkerhedsstyrker »ikke viger en tomme«. Giver op på grund af trusler »Men omkring 40 procent af dem giver op på grund af trusler, og omkring ti procent begynder ligefrem at modarbejde os«, sagde Martin Dempsey. Det får nu det amerikanske overgangsstyre til at ændre kurs. Problemet er, at der mangler stærkt lederskab i både det nye politi og i det nye militær. Derfor vil overgangsstyrets leder, Paul Bremer, nu til at rekruttere tidligere højtstående officerer fra Saddam Husseins tid, sagde han torsdag. Det har hidtil været amerikanernes politik, at alle højtstående officerer fra det gamle styre skulle afskediges. Det skal dog være en betingelse, at officererne »ikke har været involveret i krigsforbrydelser«. Reaktionen kommer, efter at selvmordsbomber dræbte 73 i shiamuslimske Basra i det sydlige Irak og efter flere ugers blodige kampe mellem amerikanske soldater og oprørere i sunnimuslimske Fallujah. Der har også været sammenstød andre steder i Irak, og det nye irakiske politi kritiseres for at stikke af fra kampene eller ligefrem udlevere våben til oprørerne. Skoler lukket i Basra I Basra var de fleste skoler lukket efter fire terrorbomber i onsdags. Fem af de 99 sårede er døde i nattens løb, så nu har 73 mistet livet, blandt dem 17 børn, der var på vej i en bus til børnehave og skole. Bussen var så tæt på en af bombeeksplosionerne, at den blev omspændt af flammer. Begravelsesoptog dominerede trafikken i Basras gader i går. Kisterne med de dræbte blev fulgt af sørgende med sorte, grønne og hvide flag. Blodigste angreb i Basra Angrebene på tre politistationer i Basra og en politiskole i Zubeir var det blodigste i Basra, siden krigen sluttede for et år siden. Basra er kontrolleret af britiske styrker, og i går råbte vrede indbyggere slagord mod briterne og USA, fordi terrorbomberne ikke var blevet forhindret. Både Basras borgmester, den irakiske indenrigsminister og USA's præsident, George W. Bush, beskylder terrornetværket al-Qaeda for at stå bag. Musab al-Zarqawi blev nævnt. Han er jordaner, mistænkt for forbindelse til al-Qaeda, som tidligere er beskyldt for at iværksætte selvmordsaktioner i Irak. Men i går havde ingen påtaget sig skylden. Roligt i Fallujah Den oprørske by Fallujah 70 km vest for Bagdad var rolig i går efter de opblussende kampe i onsdags, som ifølge de amerikanske styrker kostede 36 oprørere livet. En aftalt våbenhvile i Fallujah er afhængig af, at de op mod 2.000 oprørere afleverer tungere våben som morterer, raketdrevne granater, maskingeværer og håndgranater. Men det går ikke så hurtigt: »Vi er overhovedet ikke tilfredse med den aflevering, vi så i går (torsdag, red.). Det er ikke mere, end der kan være på ladet af en lille lastbil«, sagde den amerikanske generalløjtnant James Conway torsdag i Camp Fallujah. Han kaldte de afleverede våben for »skrammel«. I Bagdad blev en sydafrikansk livvagt torsdag skudt og dræbt i et supermarked, og hans tolk alvorligt såret af en pistolmand. Dermed er 26 civile udlændinge og private sikkerhedsfolk blevet dræbt i marts og april, blandt dem den 35-årige dansker Henrik Frandsen. Omkring 50 udlændinge har været taget som gidsler, men de fleste er på fri fod. Torsdag blev to schweizere frigivet efter to døgns bortførelse.